fredag den 6. marts 2009

"Den Onde Bøf"

Seneste påfund inden for den menneskeskabte globale opvarmning er at vores madvaner har kolossal betydning for denne. Fortsætter denne tendens, ender vi med forbud mod kød og andre animalske produkter på linie med det kommende forbud mod 100W glødepæren (som i sidste ende også resulterer i et totalt forbud mod glødepæren).
På DRs hjemmeside kan man ”gå på interaktivt indkøb” i KlimaSuper og teste ens fødevaremæssige CO2 vaner. Med dette redskab og under overskrifter som ”Bøffen er en CO2 skurk”, bliver vi konstant mindet om at ”kød er ondt, grønt er godt”. Hvornår stopper dette vanvid? Hvorfor gives der mere spalteplads til disse vanvittige påfund end til den bagvedliggende teoretiske videnskab?
Hvor er de kritiske medier som ikke blot blankt accepterer og viderefører disse vanvittige teser? Der er kritiske forskere, men disse har, i modsætning til hvad nogle TV serier forsøger at fremmane af globale olielobby-sammensværgelser, ikke i nærheden af de forskningsmidler som de såkaldte klimaforskere har, som er tilknyttet IPCC. Selvom Al Gore har erklæret den videnskabelige konsensus indenfor den kun 20 år gamle videnskabelige disciplin der hedder menneskeskabt global opvarmning, er dette langt fra tilfældet. Der er ingen videnskab der har været i nærheden af at være fuldtendt i løbet af kun 20 år, og da særligt ikke dem hvor man forsøger at forudsige en given fremtid. Om 50 år vil alle se tilbage på verden af i dag og le af denne sindssyge der havde ramt verden. Imellem tiden vil vi bruge uforholdsmæssigt mange resurser på at begrænse noget som vi sandsynligvis ingen indflydelse har på.
DR har som de første i Danmark oprettet en stilling som klimakorrespondent (Steffen Kretz), en efter al sandsynlighed fuldstændig ligegyldig stilling, som nok kan dække klimakonferencen der afholdes i år i København, men ellers blot varetager opgaven med at interviewe meningmand om han/hun er klar over hvor ond man er når man spiser kød.
Nyd din bøf i dag, i morgen er det måske for sent.

Jan True

1 kommentar:

  1. Ja,sikke håbløse påfund. Sikke en "syge". "klap kebabben" med al den gru !
    Jeg gumler på mit kød og fornøje mig over dit indlæg. Jette T.

    SvarSlet