Liberal Limbo

Etik er en af den slags ord som efterhånden må hænge ethvert tænkende menneske ud af halsen. Der er etik i alt, der er et etisk råd, og i dag lærte jeg, at medlemmerne i venstres folketingsgruppe er frie til at stemme som de vil i såkaldte etiske spørgsmål. Det har givet anledning til en lille ordkrig mellem DF og V. Årsagen er, at følgende medlemmer af venstres folketingsgruppe; Gitte Lillelund Bech, Troels Christensen, Karen Ellemann, Karsten Lauritzen, Sophie Løhde, Ellen Trane Nørby og Malou Aamund alle havde stemt for "Forslag til folketingsbeslutning om adgang til at ansøge om fremmedadoption for par i registreret partnerskab". fremsat af Simon Emil Amnitzbøl.

Normalt finder jeg det temmelig uinteressant om DF og venstre skændes lidt, det hører sig vel til i et fornuftsægteskab, der har varet i 7 år. Denne gang er ingen undtagelse, men baggrunden og dansk folkepartis forbitrelse over de 6 venstre overløbere der bragte VKO i mindretal i denne sag kan jeg godt følge.

For hvad er der egentlig galt oppe i hovedet på de mennesker, der stemmer for sådan et for-slag og samtidigt påberåber sig at være liberale? Ikke så lidt skulle jeg mene. Sagen er jo den at forslaget fuldstændigt og aldeles bryder med det personlige ansvar og med den sunde politik, at alle valg vi foretager i vores liv har en konsekvens. Også dem som vi af den ene eller anden grund er tvunget ud i.

En konsekvens af det, at være to af samme køn som vælger, at leve sammen er, at man ikke har adgang til at få børn med sin partner. Er man to kvinder har man andre muligheder som man så kan afsøge som man selv vil, det skal staten ikke blande sig i, men heller ikke økonomisk støtte. Er man to mænd, er øvelsen, med den viden om menneskets avlspotentiale vi har i dag, aldeles umulig. Det er derfor en ligefrem konsekvens af det at være to mænd der lever sammen, at man ikke kan få børn i sit parforhold. Sådan er det fra naturens side og det er sikkert udmærket med en solid grund i mange millioner års evolution. Når politikere så mener, at de i ligebehandlingens navn, skal lovgive, så den slags ubehagelige realiteter sættes ud af kraft. Ja så er bægret fyldt, hvad vi også ser i disse år. Der er ingen grænser for hvad politikerne skal ændre på, eller påtage sig af ansvar.

Men er det liberalt? Er det at tage det enkelte menneske alvorligt? Er det ikke snarere en ophævelse af al alvor, en negligering af selv de mest basale konsekvenser af de valg den enkelte foretager. Eller sat lidt på spidsen, hvis det er politikernes opgave, at skaffe mennesker, der har valgt en seksualpraksis, der udelukker børn, børn på trods af dette. Hvor stopper vi så? Hvad med de mænd der har svært ved at få succes hos det modsatte køn? Skal de så ikke også hjælpes ad lovens vej? Hvad med de kvinder der ikke føler sig attraktive og har ringe selvværd de skal vel også have hjælp, i den hellige ligheds navn? Er det i det hele taget ikke sådan, at vi alle kan gå til hver sin politiker og klage vor nød over den urimelig ulighed vi hver især oplever, og så forvente at politikerne tager problemet alvorligt?

Med gårsdagens afstemning har i hvert fald disse 6 navngivne folketingsmedlemmer for venstre, engang et liberalt parti, vist en enestående mangel på forståelse for det grundlag som de burde stå på. De har vist at når det gælder at holde det enkelte menneske fat på dets ansvar og i dets frihed, ja så vil de svigte alt, blot for at tækkes ligemageriet. Det er en skandale af dimensioner, det er uhørt og det udstiller venstres fuldstændige sammenbrud efter 7 års udsalg af arvesølvet.

Fy for fanden.

/Andreas True