Ligestilling er et af de ord som anvendes i flæng i både den politiske og kulturelle debat. Det underforstås af alle at der ikke er nok af den. Dens genstand er kvinder der ikke behandles som de burde ifølge ligestillingsdebatten.

Kvinder får mindre i løn end mænd.

Kvinder laver mere husligt arbejde end mænd.

Kvinder sidder ikke i bestyrelser i samme grad som mænd.

Kvinder har ikke karriere på samme måde som mænd.

Kvinder er ikke mænd.

Det er alt sammen meget trist, forstår jeg. Det kan der læses om her:

http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=47668

Nu kunne jeg skrive meget om hvorfor det er, at kvinder får mindre i løn, som det fremgår af indlægget blandt andet fordi de har andet arbejde end mænd, og hvorfor det er, at der ikke er nogen rimelighed i tåbelige sammenligninger mellem ingeniører og sygeplejersker. Det lader jeg være med. Der er andre interessante ting i Pernille Vigsø Bagges indlæg.

Ja, verden er ond, og som det nu forstås er den også forældet. Det er et begreb der lader til, at være centralt. Folk er simpelthen forældede, de gør forældede ting, på forældede måder, det lader til at selv deres motiver er forældede. Og oh ve oh skræk: de lever i mønstre og strukturer (der) til forveksling ligner deres forældres og bedsteforældres. Ja så bliver det ikke værre, det var groft, ja nærmest uansvarligt. Nu har der gennem snart 100 år været ekspe-rimenteret med at frembringe det "nye menneske" i forskellige laboratorier i tyskland fra 1933 til 1945 og i sovjetunionen fra 1914 til 1991, i Cambodja, i Vietnam listen er endeløs. Så er det da skuffende, at selv i Danmark, hvor man ellers også forsøger massivt at detailregulere folks adfærd, at heller ikke her vil det lykkes. De genstridige hoveder vil ikke reformeres, der er ting som lovens lange arm ikke kan ændre, selv om der bliver taget grove metoder i brug.

Det undrer mig egentlig, at der findes politiske partier der overhovedet vil lægge ryg til den sprogbrug? Det undrer mig, at et menneske med hovedet godt skruet på kan skrive et indlæg om de "forældede" mennesker, og ikke selv kan se hvilken uhyggelig kontekst sådanne ord skaber omkring sig. Men det der undrer mig mest er, at vores land er blevet så konformt at ingen siger stop. Alle partier har ligestillingsordførere, og alle syntes der skal gøres noget ved "det". Alle vil bruge det samme eller lignende totalitære argumenter.

Sagen er imidlertid den, at ligestillingsdebatten er en pervertering af det frie samfund. Det burde flere partier med liberale holdninger kunne indse. Alle i dette land er lige for loven, alle er født med de samme muligheder, ikke af de samme forældre, men for loven er alle lige og alle har de samme muligheder. At alle så ikke gør det samme med deres liv som politikere ønsker; at folk vælger at leve som "forældede" mennesker, er det politikernes problem? Er det sådan, at politikerne mener, at de kan leve borgernes liv bedre end borgerne selv? Er politikerne udstyret med en indsigt der ikke er den almindelige borger beskåret? Når jeg læser de tekster politikerne forfatter, syntes jeg ikke det ser sådan ud. Derfor er det vigtigt og på høje tid, at nogen siger fra i forhold til ligestillingsdebatten. Ligesom vi ikke ønsker race specifik lovgivning, eller lovgivning med udgangspunkt i folks social tilhørsforhold, ja sådan ønsker vi da heller ikke kønsspecifik lovgivning. Er det ikke også et stykke ubehageligt totalitært tankegods? Som af én eller anden grund er acceptabel og bliver gjort acceptabel af mennesker, der burde kunne se sammenhænge?

/Andreas True